Om os

En IT-partner med viden og
V-A-R-M-E

Hvis erfaring, faglighed, service og tillid er vigtige parametre for dit valg af IT-konsulenthus, kommer vi sikkert til at kende hinanden rigtig godt i den kommende tid.

  

 

 

Mentor IT A/S er et IT-konsulenthus med et stærkt fagligt fundament og en kultur, der hele vejen rundt handler om at sætte vores kunder i centrum. For at gøre ord til handling har vi bl.a. formuleret et sæt klare spilleregler, som alle vores IT-konsulenter og øvrige medarbejdere gør sig umage for at leve op til. Hver dag.

God service er vores livsnerve

Regel no. 1 handler om kunderne. Om at de skal have den bedst mulige service. Og om at vi altid skal levere løsninger, der tilfører værdi og er optimale i forhold til kundens behov. Både nu og i fremtiden.

Vi er V-A-R-M-E

Vi bygger vores succes på et værdisæt, der fortæller, hvordan vi ønsker at være og blive opfattet; både af kunderne og af hinanden som kolleger.

  • Værdiskabende
  • Ansvarlige
  • Reagerende
  • Menneskelige
  • Engagerede

En stærk kultur

Når du lærer os at kende, vil du hurtigt opdage, at vi har en virksomhedskultur, der bl.a. er kendetegnet ved, at alle tager ejerskab for, at tingene lykkes. Du vil samtidig opleve en uformel og positiv omgangstone, en god humor - og en kommandovej, der er lige så flad som Finn Nørbygaards vittigheder.

De bedste IT-talenter

Som så mange andre videnbaserede virksomheder bliver vi kun så gode, som de mennesker vi ansætter. Derfor bruger vi mange ressourcer på at tiltrække, udvikle og fastholde nogle af de bedste talenter i IT-branchen. Samtidig er det et formuleret mål, at den enkelte medarbejder får optimale muligheder for at udvikle sig både fagligt og menneskeligt. Det er ganske enkelt et af vores midler til at holde os på forkant med udviklingen. Og foran konkurrencen.